Årets arrangementer

I Villabyen Gimle har vi en lang og god tradition for fælles arrangementer. Til fastelavn er der tøndeslagning for børn og voksne med præmier til de bedst udklædte.

I august holder vi sommerfest med loppemarked på Gimles Alle, fællesspisning på Heklas Allé og dans til den lyse morgen. I løbet af dagen er der legeområde med hoppeborg på Heklas Allé.

Om efteråret fejrer vi Halloween - og alle huse, der vil have besøg af spøgelser og skræmmende væsener, tænder lys i græskar :-)

I december serveres der en søndag eftermiddag gløgg og varme æbleskiver på hjørnet af Ingolfs Allé og Geysers Allé, og vi synger et par julesange - for både børn og voksne. Hold øje med dato´en på vores Facebook side.